Saltens Historie

Der findes rigtig mang forskellige typer salt og til mange forskellige formål.

Til vores krydder salt har vi salt at bruge havsalt.

Havsalt udvindes af havvand, ved at vandet får lov at fordampe i nogle store bassiner. Meget havsalt fremstilles i det varme og tørre klima i Middelhavsområdet, hvor solen sørger for fordampningen. Efter inddampning renses saltet og tørres og sigtes i forskellige kornstørrelser (krystaller).

Vi har taget denne havsalt og tilsat forskellige spændene krydderurter, der hver i sær giver et ekstra pift til smagen.

I dag kan man gå ned i sit lokale supermarked og købe salt for nærmest ingen penge
Før i tiden var salt nærmest en valuta i sig selv og kan sammenlignes med værdien af olie i nutidens samfund.
Faktisk kan man se, hvor stor indflydelse salt har haft på vores økonomi i det engelske ord “salary” (på dansk: løn). “Salary” stammer fra det latinske ord “salarium”, og disse ord kommer oprindeligt fra ordet “sal”, som er latin for salt.

Der florerer rygter om, at de gamle romerske soldater blev betalt i salt – det vides ikke med sikkerhed, om dette er sandt eller falskt. Det er dog helt sikkert, at der er en krystalklar forbindelse mellem ordene salt og “salary”.

Salt bruges i dag som smagsforstærker i vores mad. Dette stammer helt tilbage fra romernes tid, der brugte salt som krydderi på deres salatblade i forbindelse med deres måltider – i øvrigt stammer ordet “salat” netop af dette.

Før i tiden var salt uundværligt som konserveringsmiddel til konservering af fordærvelige madvarer som fx kød og fisk. Konserveringen ved brug af salt lader sig gøre, fordi saltet har den særlige funktion, at det “tiltrækker” vand.
Ved at salte fisk med høje saltkoncentrationer opnår man, at vandet i fiskens kød trækkes ud på grund af osmose. Når der ikke er vand tilstede vil mikroorganismer ikke kunne leve, og derved fordærver kødet ikke. Ved at udtørre fisk med salt opnås altså en længere holdbarhed af organiske madvarer – utroligt praktisk før i tiden, da køleskabet endnu ikke var opfundet.